Sorgen kan også ramme akut ned hos en ex-kone til en ex-mand, som dør ret pludseligt. En personlig beretning som rører og berører, og som henvender sig til sørgende til afdøde kære.
Birgitte Bæk er tidligere folkeskolelærer, nu forfatter, og siden 2005 healer med egen klinik. BB fortæller historien om sin ex-mands Viggos sygdom og død, og årene med sorg efter hans død. Hans tidlige død påvirker hende meget, og hun genoplever og genfortæller kærligheden til, og livet med ham, fx ved at samle og gense gamle fotos fra deres samliv sammen med deres sønner. Det er en beretning om at komme igennem årene med sorg, og det daglige liv med dårlig søvn, træthed og sorg. Hun finder trøst ved at anråbe Gud om hjælp. Bogen er velskrevet. Bæk stiller redskaber til rådighed på www.birgittebaek.dk til sørgende.
Andre personlige beretninger om sorg ved tab af nære familiemedlemmer, fx: Chris MacDonald Du er ikke alene, Eva Jørgensens Sorrig og glæde : fra en enkes dagbog og Vi ses i morgen : en pårørendes beretning, Joyce Carol Oates En enkes historie og Joan Didion Et år med magisk tænkning.
Der er mange personlige beretninger om at miste en ægtefælle og om at komme igennem sorgen. Denne er speciel i forhold til disse, da den handler om dyb sorg over tabet af en ex-mand. Den vil ikke have helt samme appel som fx MacDonalds og Eva Jørgensens bøger, da Birgitte Bæk ikke er kendt.