Modigt og rystende svensk drama, der gennem en klassefest stiller skarpt på roller og mobning. Fra 15 år.
En skoleklasse fejrer 20 års jubilæum for deres afgang fra 9. klasse. Sjove episoder afløses af sentimentale erindringer i festtalerne. Den muntre stemning vender brat, da klassens mobbeoffer Anna, spiller af instruktøren selv, tager ordet og konfronterer sine klassekammerater med sine pinsler. Trods sin taberagtige status blev hun stædigt ved med at forsøge at være med inde i klassen. Hun ripper så meget op i fortiden, at hun ender med at blive smidt ud. Men sandheden er, at Anna slet ikke var inviteret med til festen. Det vi har set er hendes film om, hvordan festen ville være gået, hvis hun var med. Nu er hun kunstner og inviterer klassekammeraterne til at se hendes film, der konfronterer dem med deres roller i klassen som fx bøddel, tilskuer, medløber.
Anna Odells debutfilm tager som Vinterbergs Festen skarpt fat i personlige, ømtålelige emner, her mobning, barndom, fortrængninger og ansvar. Skolelivets barske vilkår er med samme rystende præcision tidligere i svensk film blevet skildret i bl.a. Alf Sjöbergs "Hetz", Jan Troells "Ole Dole Doff" og Mikael Håfströms Ondskab. Genremæssigt blander den elegant en dokumentarisk stil, fiktion og iscenesat virkelighed.
Det er en stærkt personlig film, hvor instruktør og hovedperson er én og samme. Den bliver almen ved, at den ikke blot er hendes personlige hævntogt, men et forsøg på at forstå personernes handlinger.