Carl Th. Dreyers sidste, forkætrede værk efter Hjalmar Söderbegs drama fra 1906 henvender sig med sin egenart, ophøjede ro og egomane prægnans til sande filmelskere samt alle, der værdsætter stilsikker og enestående filmdramatik. Men den dvælende kameraføring og langsomme klipperytme, de drømmeagtige replikker og distante totaler kan føles fremmedartet for et forudsætningsløst publikum.
Gertrud lever i et glædesløst ægteskab og vælger at forlade sin bedsteborgerlige mand til fordel for en ung, selvoptaget komponist. Denne svigter hende, og hun rejser bort. For som gammel og alene at betro en trofast ven, at "der findes ikke noget andet liv end at elske"! Carl Th. Dreyer (1889-1968) satte en milepæl i 1928 med den franskproducerede Jeanne d'Arcs lidelse og død, der figurerer på lister over verdens bedste film, og Vredens dag, 1943 om heksebrænding i middelalderen er kanoniseret. Han efterlod manuskriptet til en Jesusfilm, som er udgivet i bogform og opført på Det Kongelige Teater.
Carl Th. Dreyers hovedværker, heriblandt Kaj Munk-filmatiseringen Ordet, 1955 er klassikere, og han er i udlandet Danmarks mest kendte instruktørikon. Lars von Trier, som også selv er et internationalt kort, er en stor beundrer af ikonets kompromisløshed og realiserede for tv i 1988 Dreyers manuskript til en film om Medea.
Gertrud kan stadig som ved premieren i 1964 dele vandene, men der er under alle omstændigheder tale om et særegent værk, som er et ubetinget must for alle cineaster og filmstuderende.