Books / nonfiction / filosofiske skrifter

Gift dig, gift dig ikke, du vil fortryde begge dele - og andre korte tankevækkende tekster


Description


Samling af korte og længere tekster fra forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaards (1813-1855) bøger og bladartikler.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 16. May 2012

By

By

Anny Skov Madsen

d. 16. May 2012

Samlingen af Kierkegaards tekster er omskrevet til et let forståeligt dansk, og de kan læses som en appetitvækker til hans samlede værker og en introduktion til hans filosofi og tankegods. Teksterne kan også anvendes til refleksion over livets mange modsætninger.

Ca.150 mindre tekster af Søren Kierkegaard er her udvalgt og ændret til nudansk, således at nye generationer har mulighed for at stifte bekendtskab med hans univers. Teksterne favner mange af de kendte filosofiske temaer som valg, eksistens, lidenskab, angst, lykke, ulykke, kærlighed og tro. Også hans udfald mod kirken er med. Tilsyneladende ligger teksterne i tilfældig orden, dvs. de er ikke ordnet tematisk, kronologisk eller efter værker. Under hver tekst er der nævnt titlen på det værk, teksten er taget fra, men ikke sidetal eller andre henvisninger. Bogen er udgivet som et led i fejringen af Kierkegaards 200 års fødselsdag i 2013. J. Staubrand har bl.a. redigeret tekster til flere musikcd'er, udgivet andre værker om Kierkegaard, og produceret og instrueret forestillinger med oplæsninger og musik.

O. Morsing: Kierkegaard, 2000 er en god lille introduktion. P. Thielst har bearbejdet flere tekster af Kierkegaard.

De ca. 150 mindre tekster er tilrettet i et nutidigt sprog og favner det meste af Kierkegaards univers. De kan læses som en introduktion eller appetitvækker til det store forfatterskab, hvor det originale sprog kan være en hindring for den fulde forståelse af hans komplekse, men vigtige tankegods.


Kristeligt dagblad

d. 6. Aug. 2012

By

By

Marianne Luna Røndal

d. 6. Aug. 2012