Books / nonfiction

Giv ordet til medarbejderne


Description


Guide til at bruge kommunikations-værktøjet "Employee Advocacy", hvor medarbejdere agerer på de sociale medier til fordel for den virksomhed eller organisation de er en del af. Til ledere og medarbejdere.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 21. June 2017

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 21. June 2017

Guide for dig som arbejder praktisk eller teoretisk med virksomheders brug af sociale medier. "Employee advocacy" er et nyt begreb, hvor virksomheder finder et potentiale i medarbejdere som "digitale ambassadører".

"Mennesker lytter til mennesker. Den præmis er man nødt til at forstå og accepterer, hvis man som virksomhed eller organisation vil vinde kampen på de sociale medier. Det bliver sværere og sværere at få sine budskaber ud via digital annoncering. Men heldigvis har de fleste virksomheder et stort uudnyttet potentiale - nemlig deres medarbejdere." Sådan skriver forfatteren i sin bog om employee advocacy på de sociale medier. Bogen indeholder 5 kapitler "med modeller og strategier fra blandt andet content-management-disciplinen". Overskrifterne er "Kommunikationsstrategi i en digital verden", "Udvid virksomhedens netværk med medarbejderens", "Sæt fokus på det personlige brand", "Effekt hos modtageren" og "Sådan starter du employee advocacy-strategien". Sidstnævnte afsnit har fokus på, hvordan du praktisk arbejder med employee advocacy. Rikke Damgaard er Cand.ling.merc. med speciale i online kommunikation. Hun rådgiver virksomheder og organisationer om digitale strategier.

Fint mix af teori og praksis om et hot emne indenfor virksomheders arbejde med sociale medier.

Første bog på dansk om emnet. Bøger om digital marketing er fx Sig du kan li' migMarkedsføring på sociale medier eller Markedsføring på sociale medierFørste bog på dansk om emnet. Bøger om digital marketing er fx Sig du kan li' mig eller .


The libraries' assessment

d. 25. Nov. 2020

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 25. Nov. 2020

Guide til at bruge kommunikations-værktøjet "Employee Advocacy", hvor medarbejdere agerer på de sociale medier til fordel for den virksomhed eller organisation de er en del af. Til ledere og medarbejdere.

Denne 2. udgave af den oprindelige udgave fra 2017 forklarer, at Employee Advocacy nu er en version 2, hvor medarbejdere ikke længere kun er "distributionskanaler", men "værdifulde samarbejdspartnere". Ideen er, at styrke en given virksomhed eller organisations brand ved at skabe fælles værdier, budskaber og fortællinger, som virksomheden, medarbejderne og kunderne kan spejle sig i. Bogens første del hedder: "Kommunikationsstrategi i en digital verden" og introducerer begrebet. Anden del har overskriften "Udvid virksomhedernes netværk med medarbejdernes" og er set fra virksomhedens perspektiv. Tredje del har fokus på medarbejderne med overskriften: "Styrk medarbejderens personlige brand". Fjerde del hedder: "Effekt hos modtageren" og femte del: "Sådan starter du employe advocacy-strategien". Bogen indeholder cases fra både danske og udenlandske virksomheder.

Velskrevet og dejlig praktisk orienteret bog, hvor både ledere og medarbejdere klædes godt på til at bruge employe advocacy til fælles bedste.

2. udg. er opdateret til version 2 af begrebet og har nye cases. På dansk om samme begreb fx Fra ansatte til ambassadørerSig du kan li' mig. En bred bog om digital marketing er fx Sig du kan li' mig2. udg. er opdateret til version 2 af begrebet og har nye cases. På dansk om samme begreb fx Fra ansatte til ambassadører. En bred bog om digital marketing er fx .