Books / nonfiction

Glad på socialen


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 1998

By

By

Søren Brunbech

d. 18. Nov. 1998

Hans Schjørmann er uddannet jurist og medstifter af Sammenslutningen af Bistandsklienter. Bogen er en ajourføring af hans Brug bistandssystemet før det bruger dig fra 1994, og den handler om hvordan man gebærder sig i det sociale system, undgår sagsbehandlernes luner og udnytter lovgivningen optimalt. Socialsystemet er, som ethvert andet bureaukrati, til for sin egen skyld, og man må være bedst muligt forberedt inden mødet med systemet. Det kan man blandt andet blive ved at gå på biblioteket og se de vejledninger, cirkulærer, O-meddelelser osv. der knytter sig til lovgivningen. Det er også vigtigt at man danner sig et rimeligt indtryk af sin sagsbehandler for at finde hendes faglige kæpheste, hvis hun da har nogen og ikke hører til det stigende antal man møder der prøver at få tiden til at gå med intetsigende hyggesludder, fordi de ikke er inde i deres faglige stof. Ved siden af de polemiske udfald mod systemet har bogen mange konkrete og nyttige oplysninger om bl.a. journal- og aktindsigt, og om hvad man skal skrive og ikke skrive når man anker. Bagest er der adresser på forskellige sammenslutninger af bistandsklienter og en gengivelse af de vigtigste lovtekster. Bogen vil især vil være nyttig for mere ressourcestærke brugere af det sociale system.



Information and editions