En herlig roman om unge i sidste halvdel af forrige århundrede med en appellerende forside med et par glansbilledpiger.
Færøske Nielsens første roman på dansk er helt fra 1992: Gummistøvler er de eneste tempelsøjler vi ejer på Færøerne. Siden er oversat 3 digtsamlinger og skuespillet Hedder noget land weekend?, der i 2002 fik Den Nordiske Dramatikerpris. Vi følger nogle klassekammerater årgang 1952 fra den katolske privatskole i Tórshavn. Først den begavede Djalli, der døde af meningitis som 11-årig. Så Ingimar, der druknede som 23-årig, Staffan, som man 5 år senere fandt død på Christiania, Fridrikur, der gik kirkevejen, men alligevel blev dræbt i 1982. Slutteligt den succesfulde politiker Olaf, der som 42-årig bukkede under af AIDS - den sygdom, man ikke får på Færøerne. Gennem alle historierne går kammeraten Karí. Det er en spændende, gribende og vedkommende historie om en ungdomsårgang i et Færøerne præget af druk og religiøsitet og som viser, at der ikke er sket alverden siden Heinesens dage. Nielsen er en meget flot arvtager af Heinesens romanværk.
Ambjørnsens Hvide engle, Saaby Christensens Beatles-serie og den nye generation islændinge er oplagte sammenligninger, men også sammenligningen med William Heinesen holder vand.
En flot opdatering af Heinesen-traditionen på Færøerne med bud til alle, der holder af velfortalte historier om drenge fra 1950'erne til 1990'erne.