Glastonbury 2000

"Der lægges ud med en bjergtagende version af Johnny Mathis-covernummeret Wild Is the Wind. Som her og på resten af albummet er The Thin White Duke i vokal storform. Changes leveres i bedste swingende popstil med en croonende Bowie godt bakket op af Mike Garsons frit flyvende tagentarbejde, mens den syv minutter lange udgave af Stay er en glohed soul-tour de force. Ashes to Ashes og den beskæmmende boogie-udgave af 'Heroes' køres derimod lidt for meget på automatpilot. Glastonbury 2000 er på ingen måde en udfordret Bowie".

Read review

"David Bowie var i topform som hovednavn på Glastonbury Festival i 2000. Koncerten er netop udgivet på cd/ dvd og vinyl ... Det gik godt, da David Bowie optrådte som hovednavn på Glastonbury Festival i 2000. Faktisk så godt, at seancen efterfølgende er blevet beskrevet som den bedste festivalkoncert nogensinde ... Det var hans første koncert på Glastonbury Festival i mere end 30 år (...) men i 2000 var der tale om en sand triumf. Men verdens bedste festivalkoncert ligefrem? Ja, i hvert fald en af dem. David Bowie undlod i 1990' erne at spille mange af sine største hits live, da han var drevet af ønsket om fortsat udvikling, men det dogme så han bort fra på Glastonbury Festival, hvor han serverede en overrumplende hitparade med sprudlende versioner af 'Changes', 'Ashes To Ashes', 'Rebel Rebel', 'Starman', 'Life On Mars', 'Ziggy Stardust', 'Heroes' og alle de andre. David Bowie viste sit publikum ud i alle hjørner af karrieren, og selv 'Little Wonder' fra den omdiskuterede jungleinspirerede 'Earthling' (1997) blev serveret med stil".

Read review

"Hvis man som jeg aldrig nåede at opleve David Bowie live, før han døde for knap tre år siden, er albummet »Glastonbury 2000 (Live)« særdeles interessant. Ikke fordi der ikke findes - mange! - koncertoptagelser med det musikalske multitalent, men fordi hans optræden på den engelske festival har ry for at være en af hans mest legendariske ... Sangudvalget er der ikke en finger at sætte på med udødelige klassikere som »Ashes to Ashes«, »The Man Who Sold the World« og »Ziggy Stardust«. Men bandet, der akkompagnerer ham, går for bastant til sangene, så arrangementerne visse steder bliver for røvballede - ikke mindst på en buldrende udgave af »Stay« fra 1976-albummet »Station to Station« og en boogierockende version af »Heroes«".

Read review