Go' morgen frue

"Botanikkens sprog er fuld af guldkorn, fine ord der vokser op af muldjorden" skriver Bernhard Kristensen i sit jazzoratorium De 24 timer (fra 30'erne). Dorte Karrebæk plukker på samme måde sprogblomster i Danmarks have. Hun lytter til planternes bogstavelige navn og giver derefter sin egen originale fortolkning af navnet. Hver af de nævnte blomster får et vers og en illustration, og læseren kan ikke senere møde døvnælde, åkande, aftenpragtstjerne, klokkeblomst eller stedmoderblomst uden at tænke på Dorte Karrebæks udlægning. Versene er gode og mundrette. Lige til at lære udenad. Illustrationerne har en pige med en pastel baggrund som gennemgående figur. Pigen opsøger de forskellige blomster, og det er lykkedes at få fin helhed i billede og tekst. Det er en dejlig bog til indskolingen, når der arbejdes med rim og remser.

Read the full assessment

En charmerende billedbog, som både tilhørere fra fire år og den voksne oplæser vil nyde. Fantasien slippes løs, og der leges med ord og billeder. Bogen har ingen egentlig handling. Korte håndtekstede vers og illustrationer i forfatteren og tegnerens kendte fabulerende streg skildrer en sej lille tøs på opdagelse i botanikken. Hun møder vilde blomster og havens planter og fantaserer om morgenfrue, klokkeblomst, slangehoved, løvetand m.fl. I talebobler taler hun til planterne og leger med deres navne. Der er et fint samspil mellem de små vers og de fantasifulde helsides illustrationer, der giver planterne liv og egenskaber, der svarer til deres navn. Rødder er erstattet af fødder. På høje hæle rejser morgenfruen sig af morgenduggen, mens aftenpragtstjernen strækker sig lang og bleg mod nattehimlen. En løvetand står på skarpe løvekløer, og slangehovedet løfter sig på halen klar til at hugge. Vintergækkens vers bør huskes som et nyt gækkevers.

Read the full assessment