Haren Kim elsker at gøre andre glade, og så elsker han at gemme ting. En dag gemmer han nogle malede æg i en have. Æggene bliver fundet af nogle børn, som bliver meget glade. En ny tradition er opfundet. Billedbog for 3-5-årige.
Kim er god til at få ting til at forsvinde - næsten som en tryllekunstner. Kim elsker også at gøre andre glade. Han napper fx et par pakker fra postfrøen og afleverer dem hos Egon egern og bedstemor hare, som begge bliver meget glade. I børnehaven gemmer Kim den bil, som to harekillinger slås om. Da de senere skal spise, men ingen i børnehaven vil have rødbeder, gemmer Kim hele sækken. Der kommer noget andet på bordet og de mus, der finder rødbederne bliver glade. Om eftermiddagen maler alle i børnehaven på æg. De bliver så fine, at Kim synes, det er synd, at de ikke skal glæde nogen. Derfor gemmer han dem i en have, hvor nogle børn finder dem. Og vupti, sådan startede traditionen med påskeharen, der gemmer æg i haver.
En sød lille historie om, hvordan traditionen med påskeharen måske er startet. Bogen har farverige illustrationer fulde af detaljer. På siderne gemmer sig også forskellige ting, som læseren kan forsøge at finde.
I samme genre findes fx På jagt efter påskeharens ægPåske i Vrimmelskoven og Påske i VrimmelskovenI samme genre findes fx På jagt efter påskeharens æg og .