Kalle-bøgerne er populære i børnebiblioteket, og denne nye af slagsen er også god. Kalle kan lide at bade og svømme, men han tør ikke dykke. En dag han er ude med kammeraterne og bade, får han øje på noget nede i vandet. Resolut svømmer han ned, ser at det er vennen Jens og redder ham op. Nu har Kalle bevist at han kan dykke, og Jens er blevet reddet. En sød og meget let lille bog med en god historie. Per Tønnes Nielsens farvetegninger er sjove og livlige som i de tidligere bind. Kan læses fra ca. 7 år.