Books / fiction for children / roman

Randulf


Description


Drengen Randulf er på vej til at blive varulv og strejfer rundt på heden. Her møder han en gammel kælling, som fortæller ham hvad han må gøre for at befri sig fra sin tunge skæbne. Med fakta om varulve.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. May 2014

By

By

Boy Olesen

d. 7. May 2014

Velegnet til selvlæsning og eller til emne- og projektarbejder fra ca. 4. kl. altså fra ca. 10-11 år.

Et spændende bogprojekt der kobler fiktion og fakta sammen. Bogen begynder med en fiktiv fortælling, der så efterfølgende underbygges af faktuelle oplysninger. Randulfs mor er hos Poul Smed for at hjælpe med en barnefødsel, og Randulf er løbet ud på heden til fårene. En dag møder han en gammel kone, der fortæller hvordan hans mor kom til verden og mormoren forblødte. Siden fik moren at vide at hun skulle krybe gennem fosterhinden fra et nyfødt føl tre gange ved midnatstid, og på den måde slippe for fødselssmerter og for døden i barselsseng. Af den gamle kone får Randulf også at vide, at prisen for det moren har gjort er, at den førstefødte, altså Randulf, vil blive forvandlet til en varulv. Sidste halvdel af bogen er faktaviden: Fakta om varulven, Varulvemyter, Billedeksempler af varulve, Danske varulvemyter indsamlet af folkemindesamleren Evald Tang Christensen, Varulvelidelser og en række litteraturhenvisninger også til film og spil. Bogen har nogle stærke dramatiske farvelagte tegninger, der sammen med den velformulerede og målrettede tekst skaber denne gode bog.

Kan sammenlignes med Helvedes hunde af Benni Bødker, der dog er en ren fiktionsbog.

En rigtig god og spændende bog, der udover en god historie, også gør læseren mere vidende om varulve.