Gorm Guldhorn

Gorm Guldhorn fra småbørnsbogen af samme navn, 1981, er genopstået i en billedbogsudgave med store, flotte 1½ sides illustrationer, der lige har fanget historiens muntre, til det groteske grænsende humor. Det ses både i persontegningen og i de forskellige sjove og absurde situationer. Der er gjort meget ud af omgivelser og baggrunde, hvor farvelægningen som kontrast er holdt i dæmpede nuancer. Det giver en helhed med en hyggelig og venlig atmosfære på trods af den ikke just stilfærdige handling. Teksten er en forkortet bearbejdning af originaludgaven, sprog og fortællestil som i denne. Vi starter hjemme på gården med det sorte kid, som bliver drengens bedste ven. Familien er knap så begejstret på grund af alle dets unoder, så det ender med, at drengens far får den afsat til en vagabond. Gorm Guldhorn, der flot bærer sit navn med mors gyldne servietringe på hornene, vandrer ud til nye oplevelser, hvor ikke alle medtages her. Men slutningen, som vi alle venter på, hvor drengen og geden genforenes, er også slutningen på en vellykket billedbog, der både før og efter skolestarten vil kunne nydes af mange små billedbogslæsere. Samtidig vil den kunne virke som introduktion til senere selvlæsning eller fælles læsning af originaludgaven.

Read the full assessment

Jeg synes ikke, fortællingen om geden Gorm Guldhorn er særlig skæg, men den ligner en af den slags lige ud ad landevejen falde på halen komedier, der overrasker ved at fungere rimeligt som underholdning for børn. Og som sm bog fra 1981 med samme titel var geden, så vidt jeg husker, jævnthen populær. Fortællingen har slapstick genrens stiliserede persongalleri: Gorm bor hos "drengen med strithåret" ude på landet hos "bonden" og "drengens mor". Den eneste, der har et navn er geden. Den æder tilgengæld alt, hvad den ser og gør sig så udtilbens, at bonden bytter den for en plasticstork. Gorm fortsætter så sin katastrofekurs ude i verden og må en omvej over fængslet, inden han igen havner hos drengen med strithåret. Da jeg ikke har kunnet lægge hånd på den tidligere Gorm Guldhorn, er jeg ikke klar over, om dette er nye historier om geden, eller blot en (forkortet?) genudgivelse. Det fremgår heller ikke af bogen. Men ill. gør i alle tilfælde dette til en ny oplevelse. Som teksten bygger de på klicheer og karikatur, og med Gorm som det sorte fixpunkt supplerer de med bifigurer og uddybninger. Bortset fra en vis hang til usædvanlige vinkler er der ikke meget mere at sige om blyantstregen og de bløde farver. Ret lang tekst - så fra 5 år.

Read the full assessment

Gorm er et sort gedekid, der fødes på en gård hos en ensom dreng, der straks slutter varmt venskab med den nyankomne. Gorm vokser til og laver bunker af ravage, æder bondens aviser, kagerne påkaffebordet og havner i den ildelugtende mødding. Af lutter arrigskab bytter bonden Gorm bort til den omvandrende kilometermand for en uskadelig plasticstork. Efter mange forviklinger og flakkenom, besøg i detentionen m.v. ender Gorm igen hjemme på gåden til stor glæde for drengen og ærgrelse for bonden. Det er en velfortalt, letløbende, ret usandsynlig, men morsom historie. Velegnet tiloplæsning fra 6-7 års alderen. Selvlæsning fra 9-10 års alderen. Få, vittighedsagtige ill. af Grete Lis Hansen. Format og udstyr som forfatterens Det farlige kolbøtteland og foreslås anskaffet pålinie med denne.

Read the full assessment

Småbørnsbog, hvori der fortælles om en sort gedebuk, Gorm, der vokser op på en gård, hvor den forkæles af drengen på gården, og derved bliver en plage for gårdens øvrige beboere gennem alle deskarnsstreger, den finder på. For eks. spiser den dele af avisen, raserer et kaffebord, laver opstandelse i skolen o.s.v. Bonden ønsker Gorm langt væk og forærer den væk til en bissekræmmer, menforinden har drengen sat 2 af sin mors guldservietringe på Gorms horn for at pynte Gorm; deraf navnet Guldhorn. Gorm vandrer nu fra "ejer" til "ejer" og laver mange skarnsstreger og ender til sidsthos politiet, der leverer Gorm tilbage til gården til bondens ærgrelse og drengens fryd. Teksten er sat i en læsevenlig sats med en linielængde på max. 8,5 cm. Illustrationerne består afufarvelagte pennetegninger med skyggeskraveringer. Motiverne er ting eller situationer fra teksten uden for- eller baggrund. Bogen anbefales til oplæsning for bh.kl.-3. kl. og som selvlæsningsbogfra 3. kl.

Read the full assessment