Det er svært at variere ordvalget, når man skal karakterisere en af samlebåndsromanerne fra Lars Nielsens værksted, men lad mig prøve. Graamøllen hører til den seneste del af produktionen, den er fra 1960, og skæmmes derfor ikke af de håndværksmæssige uhyrligheder, som kendetegner de tidlige romaner. Handlingen koncentreres om slægten fra Graamøllen, der forgrener sig omkring i det jyske sogn bl. a. til smedjen og præstegården, og især fortælles om slægtens unge og deres besvær med at finde den rigtige partner. Alt sker dog i tugt og ære og ender frydefuldt med bunkebryllup. Romanens eneste jyske særpræg er den sendrægtigt fremadskridende handling, som iøvrigt er absolut uden interesse.