Ved et gammelt lager møder Lina en jævnaldrene pige, der har stiftet en underlig grædeklub. Lina begynder modvilligt at deltage i klubbens møder, selvom hun tvivler på klubbens regler og livsfilosofi. For unge læsere af eftertænksomme romaner om venskab og livet.
Lina er på vej hjem fra et misbrugscenter, hvor hendes far er hemmeligt indlagt, da hun beslutter sig for at stå af bussen ved et gammel nedlagt industrikvarter. Her møder hun tilfældigt en jævnaldrende pige, der har dannet en grædeklub med en gruppe venner. Lina synes det er en mærkelig klub, men bliver alligevel langsomt draget ind i fællesskabet med de rituelle møder og livsfilosofiske snakke, og ham Marius er da også ret flot og spændende. Ilona Ezerinyté er en af Litauens mest værdsatte børne- og ungdomsforfattere. "Grædeklubben" blev kåret til årets bedste ungdomsroman, da den udkom i Litauen. Det er hendes første bog oversat til dansk.
Eftertænksom, fin ungdomsroman om komplicerede relationer mellem forældre og børn og overraskende stærke venskaber, der kan spire frem i svære tider. En langsom fortælling om at dele livets skiftende perioder af håb og sorg: " Den ene periode i livet afløses af den anden, efter kedsomheden kommer det aktive liv, efter sorgen kommer glæden. Alt bølger frem og tilbage.".
"Grædeklubben" har helt sin egen tone, men man kan læse om lignende tematikker i nogle af Jensen og Dalgaards øvrige ungdomsudgivelser fx Tarantino roadtripKigger ned, falder op og Kigger ned, falder op"Grædeklubben" har helt sin egen tone, men man kan læse om lignende tematikker i nogle af Jensen og Dalgaards øvrige ungdomsudgivelser fx Tarantino roadtrip og .