Formidles som 20 meget forskellige historier, hvori der dog løber en fælles understrøm af mørke og angst midt i de hverdagsagtige scenarier.
Forsidens uskarpe, sort-hvide pigeansigt skaber den rette foruroligende stemning hos læseren. Samlingen indeholder meget mørke og angst, skønt de enkelte noveller umiddelbart tematisk er meget forskellige. Barndommens traumer genopleves i "I oilskinjakkernes land" og "Min bror", og begæret behandles bl.a. i "Uset landskab". Rollen som mor er også tematiseret i flere noveller. Frygten for at træde ved siden af og en grundlæggende angst præger karaktererne. Det er ikke alle novellerne, der står lige stærkt, andre er til gengæld rigtig gode (fx "Babyalarmen" og "Fortællingen om fuglen"), og man rammes af den hverdags-uhygge, der bor i Knausgårds univers. Budskabet er, at mørket lurer selv i det lyse, som da drengen i titelnovellen får et epileptisk anfald. Sproget er klart og letlæseligt. Forfatteren har tidligere udgivet en digtsamling og er desuden gift med Karl Ove Knausgård og optræder derfor i hans selvbiografiske romanprojekt Min kamp.
Samlingen er meget forskelligartet og derfor umiddelbart svær at sammenligne med noget andet. Jeg kom til at tænke på Gyrðir Elíassons novellesamling Mellem træerne pga. den foruroligende stemning, selvom det uforklarlige spiller en større rolle hos ham.
Foruroligende noveller, hvor flere imponerer med deres hverdags-uhygge og fine beskrivelser af angstfyldte sind.