Udgivelsen henvender sig et publikum med interesse for det eksperimenterende, nybrydende drama.
Greenboy er en fantasi over superhelte og deres univers. Den helt almindelige dreng Gregor forvandles til superhelten Greenboy i et univers af superhelte og skurke, som det kendes fra forlaget Marvels udgivelser. Vi møder bl.a. Dr. Metropolis og Nattens Dronning - og den skønne Stella, som Gregor/Greenboy tilbeder. Det hele behandles elegant med twist og humor. Non-stop er en rum-fantasi baseret på Einsteins teorier om universet og inddrager også den tyske fysiker Erwin Freundlich i sit astrofysiske univers. Major Tom skal som den første helt ud i det ydre rum, en lang og ensom færd, der fører ham bort fra kloden og hans elskede Stella og ud i det uudforskede, hvor han fortæres af savn og går i en form for opløsning i den dystre fantasi. Begge skuespil er bygget sindrigt og inciterende op i et spil med skuespillere, dukker, effekter og avanceret scenografi. Begge er blevet til roste forestillinger, som den udgivne tekst giver et naturligvis ufuldstændigt men dog meget overbevisende indtryk af. Banebrydende dansk dramatik.
Anvendelse fx som Simon K. Bobergs tidligere Transport, 2003, og Penge, 2005.
Bobergs banebrydende og meget eksperimenterende dramatik fører dramatikken ud i et område, hvor skuespillere, dukker, effekter og scenografi skaber et et helt unikt dramatisk univers.