Bøger / faglitteratur / billedværker

Greenlandic seasons : nature and climate in the Disko Bay area
natur og klima i Diskobugten : Qeqertarsuup Tunuani pinngortitaq silallu pissusaa (flere sprog)


Beskrivelse


Fotobog om Qeqertarsuup Tunua (Diskobugten) på Grønlands vestkyst. De ledsagende billedtekster fortæller om områdets geografi, klima og plante- og dyreliv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2016

af

af

Sanne Mendel

d. 25. aug. 2016

Åndeløs flot og stemningsfuld fotobog om Diskobugten i Grønland. For alle læsere som interesserer sig for Grønland.

Naturfotograf Bo Normander har skabt et fotoværk om Diskobugten, som ligger midt på Grønlands vestkyst. Bogens formål er at formidle naturen i og omkring Diskobugten og det gør han i en kombination af billeder og tekst. Som supplement til de fleste billeder, hører en beskrivende eller informativ tekst på både dansk, engelsk og grønlandsk. Bogen berører emner som geografi, klima og plante- og dyreliv.

Bogen er udstyret med utrolig smukke billeder som man drømmer sig væk i og man får en brændende lyst til at udforske Diskobugten. Uanset om man er interesseret i Grønland eller ej, så er bogens billeder en nydelse og teksterne er formidlet på en god og letforståelig måde. Bogen er ikke en decideret rejsebog men er oplagt som inspiration inden en rejse.

Der er ikke mange fotobøger om Diskobugten men ønskes flere fotobøger om Grønland, kan bogen Kujalleq - det grønne Grønland af Ole G. Jensen anbefales. Bogen indeholder billeder fra Sydgrønlands natur og tekster med både historisk og kulturelt islæt.



Informationer og udgaver