Bøger / faglitteratur

Grenzwerte : Baukultur in Süddänemark und Schleswig-Holstein : 1912-2012-2112
Grænseværdier : bygningskultur i Syddanmark og Slesvig-Holsten : 1912-2012-2112 (flere sprog)


Beskrivelse


Om hjemstavnsstilen, der startede i 1912, og hjemstavnsbevægelsens indflydelse på epokens formgivning af byggeriet, samt kortlægning af hvilke regionale, nationale og internationale værdier der præger arkitekturen i det 21. århundrede og muligvis vil præge arkitekturen indtil år 2112.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. okt. 2013

af

af

Lars Ovesen

d. 21. okt. 2013

Bogen Grenzwerte=Grænseværdier egner sig for låneren der er interesseret i bygningskultur på tværs af landegrænser. Låneren med en generel interesse indenfor bygningskultur kan ligeledes finde nogle guldkorn. Endelig er den opgaveskrivende låner med problemformulering indenfor dette felt hjulpet godt på vej.

Bogen er en ordentlig moppedreng på over 200 sider i A4-størrelse og dermed relativt tung. Indholdet kan til tider også være forholdsvist tungt, men det opvejes af de mange smukke fotos, der flankerer teksten. Teksten er skrevet på både dansk og tysk, og oversættelsen er formidabelt udført. Hver enkelt side i bogen er enten helliget dansk eller tysk, og dette mindsker risikoen for forvirring som læser. Bogen tager sin begyndelse med byggeudstillingen i Flensborg i 1912, hvorefter den bevæger sig op til nutidig arkitektur for afslutningsvis at se på arkitekturen de næste hundrede år.

For yderligere læsning om bygningskultur i det dansk/tyske se artiklen "Flensborg, Aabenraa og Sønderborg : fælles bygningskultur, fælles udvikling, fælles problemer" fra Sønderjysk månedsskrift, 2013:5.

En ordentlig moppedreng om bygningskultur kan nok skræmme de fleste lånere, men for de rette lånere er denne bog et sandt overflødighedshorn af informationer. Bør dog købes med yderst forsigtighed af de mindste biblioteker.


Sønderjysk månedsskrift

2015, nr. 1

af

af

Jørgen Hoeck

2015, nr. 1


Journalen

2014, nr. 2

af

af

Per Grau Møller

2014, nr. 2