Bøger / faglitteratur

Grib litteraturen : 50 litteraturdidaktiske greb : lærerens håndbog til en meningsfuld litteraturundervisning


Beskrivelse


Hermed 50 litteraturdidaktiske greb til at nytænke og gentænke litteraturundervisningen i hele grundskoleforløbet. Her er teori, eksempler fra praksis og helt konkrete greb lige til at anvende. For dansklærere i grundskolen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2020

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 9. sep. 2020

Hermed 50 litteraturdidaktiske greb til at nytænke og gentænke litteraturundervisningen i hele grundskoleforløbet. Her er teori, eksempler fra praksis og helt konkrete greb lige til at anvende. For dansklærere i grundskolen.

Denne titel udkommer i serien "Læring i praksis" fra Gyldendal. Bogens første tredjedel indeholder tre kapitler om litteraturundervisningens hvorfor, hvad og hvordan. Om litteraturens hvad gives der eksempler på helt ny litteratur til hele grundskoleforløbet. Desuden beskrives i to kapitler de fem faser, som undervisningen tænkes ind i. Dette udfoldes i et konkret forløb om "Historien om Hardy". De sidste to tredjedele er konkrete greb organiseret efter faserne: stemthed, tekståbnere, tekstfordybere, teksttænkere og verdensvendthed. På griblitteraturen.gyldendal.dk finder man fx litteraurlister og printbare arbejdsark.

Denne bog er lige, hvad en dansklærer har brug for. Her er fokus på indlevelse og indsigt, selvfølgelig stadig i en danskfaglig kontekst, så litteraturlæsningen og undervisningen kan blive vedkommende for eleverne. Mødet mellem elev og tekst gentænkes og får ny værdi. Ideerne og grebene er direkte anvendelige. Det vil kunne inspirere mange lærere til selv at planlægge deres egen litteraturundervisning, i stedet for hele tiden at ty til de digitale læremidlers forløb.

I samme serie kan anbefales Læs litteratur med forståelse.