Kombiner tilberedningsmetoden sous vide med grill og opnå fantastiske resultater, hvad angår både konsistens og smag. Henvender sig til grillentusiaster og andre med interesse for sous vide.
Sous vide betyder "under vakuum" og er en teknik, hvor man vakuumpakker maden og derefter lægger dem i vandbad og tilbereder dem ved præcise temperaturer, en tilberedningsmåde der giver en helt særlig konsistens. I denne kogebog kombineres sous vide med grill, hvilket i følge forfatteren giver det perfekte resultat. Sous vide giver optimal konsistens og smag og grill giver den perfekte overflade og røgsmag. I bogen præsenteres tips og tricks til tilberedning af kødet, grilning og sågar sous vide tilberedte drinks. Derudover indeholder bogen en række opskrifter, på bl.a. grillspyd, kød på ben, klassiske grillretter, desserter, drikkevarer, marinader og dip. Med alfabetisk register over opskrifterne.
Lækker og gennemarbejdet bog med meget enkle og overskuelige opskrifter, der er nemme at følge. Alle opskrifter ledsagdes af flotte og inspirerende farvefotos.
Det kan anbefales at supplere med Sous vide 2.0, som er en grundbog, der giver en god generel indføring i sous vide.