Tag rollen som den unge trolddoms-studerende, Lillet Blan, og løs mysterierne på trolddomsskolen Silver Star Tower. Du skal samtidig samle og styre ressourcer, som kan gøre dig stærkere og give dig flere magiske kræfter. Fra 12 år.
GrimGrimoire OnceMore er et remake af det oprindelige spil, som udkom til PS2 i 2007. Spilleren tager rollen som Lillet Blan, som er elev på en troldmandsskole, mens hun forsøger at afdække mysterierne på Silver Star Tower, skolen hvor hun studerer. Spillet er et 2D-sidescrollende strategispil, som foregår i realtime. Gameplayet handler om at samle og styre ressourcer og strategiske kampe mod forskellige fjender. Spillerne tilkalder magiske enheder, "Grimoires", fra forskellige magiske retninger, såsom nekromanti, trolddom og alkymi. Hver Grimoire har sine egne styrker og svagheder, og spilleren skal vælge, hvilke enheder der skal anvendes for at besejre modstanderen. Sprog: engelsk.
Vanillaware har virkelig lagt sig i selen for at gøre opdateringen af GrimGrimoire så vellykket som muligt. Grafikken er helt på toppen, samtidig med at der er tilføjet nye muligheder for at udvikle sine skills. Som prikken over i’et er der lagt nye, rigtig gode stemmer på, som er med til at understrege spillets stemning. Jeg følte mig voldsomt godt underholdt af dette spil. PEGI 12 med ikon for sex. Fra 12 år.
Det er svært ikke at komme til at tænke på det hæderkronede RTS fra Blizzard, Starcraft, også selv om indholdet er i en anden genre.