Der er en masse underspillet nordjysk humor a la Niels Hausgaard over denne sindige og lune fortælling, som er tredje og afsluttende bind i serien om drengen Nis og hans hverdag et sted i Nordjylland engang i halvtredserne. En gris bliver slagtet, ynglingshesten Kamma bliver syg og dør, Hellig-Egons dumme hund får en velfortjent straf, og Nis bliver inviteret i biografen af den dejlige Lise Lotte og både nyder og frygter den eventuelle nærkontakt. Men det er også et stykke danmarkshistorie, som vi præsenteres for i gulvhøjde hos en lille landbofamilie, som der engang var så mange af herhjemme. Affolkningen af landet er begyndt, og maskiner overtager de opgaver, som hestene stod for. Og selvom både børn og voksne stadig hjælpes ad med de daglige gøremål, så nærmer fritidssamfundet sig langsomt med alle sine underholdende tilbud. Bogen vil være en nydelse at læse op både på grund af det gode sprog og den stille humor. Spørgsmålet er, hvem man skulle læse op for? Den er lidt for stilfærdig til nutidens børn, selvom de kan forstå den fra 8 års alderen, men jeg kunne derimod godt finde på at bruge den til ældre, som kender tiden fra deres eget liv. Birde Poulsen har illustreret fint og solidarisk med bløde sort hvide tegninger.