Denne bog er først og fremmest til teologer og litterater.
Grundtvig og Ingemann var venner i 40 år trods store forskelle i deres holdninger til litteratur, teologi, samfund og politik. Det endte da også med, at venskabet ophørte. Ingemann repræsenterede en magiens poetik, politisk blev han konservativ, mens Grundtvig tog udgangspunkt i mytologi, historie og det nordiske, senere involverede han sig i friheds- og demokratibevægelsen. Bogen skildrer dette venskab, så det både er et portræt af de to hovedpersoner og samtidig et billede af tiden. Udgangspunktet er deres brevveksling, især om litterære og teologiske emner, skrevet mens Ingemann sad i Sorø og passede sin skole, og Grundtvig førte et mere omflakkende liv. Bogen er velskrevet, den går egentlig ikke i dybden med sit emne men kommer godt rundt om de to digteres venskab. Den kræver en del forhåndsviden om tidens litteratur, historie, teologi og personer. Niels Kofoed (f. 1930) er litteraturhistoriker og har et omfattende forfatterskab bag sig om især 1800-tallets danske forfattere.
Kofoed har skrevet en del om Ingemann, fx i De fire elementers poetik, 2011. Han har også tidligere brugt venskaber og brevveksling til at skildre digtere og deres tid, bl.a. Ingemann og Blicher i Min hjertelskede ven, 2007, og Ingemann og H.C. Andersen i Et livsvarigt venskab, 1992.
Velskrevet, ikke tung skildring af venskabet mellem Ingemann og Grundtvig, især baseret på deres brevveksling. For fagfolk med interesse i emnet.