Books / nonfiction for children

Gud findes nok ikke : en bog om ikke at tro på Guder


Description


Kritik af tro og religion, især kristendommen, og forsvar for de ikke-religiøse livssyn: ateismen, humanismen og agnosticismen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Mar. 2010

By

By

Else Lerche

d. 29. Mar. 2010

Bogen, hvis synsvinkel er ateisme, er til børn og unge på 12-16 år, der vil læse og diskutere om Gud findes. Den kan buges som oplæg i undervisning.

Forfatteren er forsker i evolutionsbiologi ved universitetet i Stockholm. Han synes, børn selv kan vælge, hvad de vil tro på, at de ikke skal tro på noget, de ikke har nogen god grund til at tro på. Han argumenterer i små afsnit i kapitler om, hvad det betyder at tro på guder, hvorfor nogle tror på guder, årsager til ikke at tro på guder, og hvorfor religion er farlig. Kristendom, islam og hinduisme omtales. Ofte indledes afsnittet med et udsagn, der fremfører troendes argumentation eller synsvinkel på en given ting eller opfattelse, herefter argumenteres for at det er forkert, fx at Gud findes fordi verden er smuk og perfekt overfor at Gud, hvis han fandtes, kunne have skabt en smukkere verden og derfor ikke findes. Teksten er skrevet i et klart, stramt sprog, og indholdet udfordrer til eftertanke og dialog gerne med en voksen. Farveill. er tegnet i en løs, karikeret streg og er et humoristisk supplement til teksten. Forsiden viser en langskægget Gud på en sky.

I 2007 kom Ateisme. Bedømte bog supplerer den, og er meget mere personlig i sine udsagn.

Børn og unge, der undrer sig over, om der findes nogen Gud, får indblik i, hvordan forfatteren modbeviser forskellige udsagn om Guds eksistens og hans argumenter for at Gud ikke findes. Bogen er krævende at forholde sig til, fordi formen er stram og kort, og fordi argumenterne er ret kategoriske.