Allerede inden den danske udgave forelå, havde Hitchens' begavede og intense angreb på al organiseret tro kaldt præster og andre kirkeprofessionelle til blækhusene. Har Hitchens ikke opnået andet, har han her i det mindste afsløret begrænsningerne i mange troendes evne til tilgivelse og næstekærlighed ikke mindst overfor anderledes tænkende.
Hitchens lægger et niveau i argumentation som påkalder de laveste instinkter hos modstanderne. Han graver grøfter, men hans stærkeste våben er en kompromisløs fordømmelse, som han har adopteret fra de troendes egne rækker af svovlprædikanter. Hans argumentation er knivskarp, men som hos hans troende modstandere er resultatet imidlertid, at det stort set kun er de, der allerede deler hans synspunkter, der vil lytte til ham. Religion dræber, spreder sygdom og nød og skaber angst og skyldfølelse er hans udsagn. Det er stærke sager, men ikke uventet i en tid hvor fundamentalister af flere trosretninger arbejder bevidst og åbenlyst på at genetablere religionen som styrende i alle livets forhold.
Bogen indgår i debatten om religionens betydning for vores og andre store kulturer og samfundsformer, men Hitchens' totale afvisning af religion er sammen med energien i hans angreb enestående. Han angriber ikke kun islam og kristendom, det er religiøs livs- og verdensopfattelse i enhver form.
En engelsk-amerikansk ateists begavede og uforsonelige angreb på al religion afledt af de senere års offensive strategi fra flere religioner.