Selvom Johannes Værge, der selv er præst, henvender sig til et bredt publikum, er det primært fagfolk, dvs. præster, teologer og religionshistorikere, der vil læse denne bog om det kristne menneske.
Mennesket er, som forfatteren formulerer det i forordet, spændt ud mellem godt og ondt. Vi er skabt i den fuldendte Guds billede men landede med syndefaldet i ufuldkommenhed. Det spændingsfelt er centralt i kristendommen, og Værges tilgang til at beskæftige sig med det, er en undren over den gængse kirkelige tradition som han mener taler mennesket ned for på den måde at tale Gud op. Bogen bygger som forfatterens tidligere i vid udstrækning på bibeltolkninger. Han inddrager dog også en del tekster fra verdslige forfatter. Denne gang fra folk som John Milton over H.C. Andersen til Tomas Tranströmer, mens de teologiske forbilleder når fra Kierkegaard til Regin Prenter. Værge skriver frisk og veloplagt, og hans bog kan hjælpe især kolleger til at tegne et mere positivt og dynamisk billede af mennesket efter syndefaldet. Bogen er illustreret og har litteraturregister og navneliste.
Værge er langt fra den eneste, der er inde omkring det kristne menneske, og hans bog vil fange de samme læsere som har læst fx Bjergs Karen Blixens teologi senest 2011.
Gennem en række tolkninger af forskellige bibelske og sekulære tekster arbejder forfatteren sig hen mod en lysere tolkning af mennesket efter syndefaldet end den gængse.