Anne Applebaum er historiker og kommentator ved avisen "Washington Post" og modtager af Pulitzerprisen 2004 for denne bog om Gulag, de sovjetiske straffelejre. Indenfor rammerne af 610 sider tegnes et detaljeret billede af et system af fængsler og lejre fra Leningrad i vest til Kolyma i den sibiriske udørk i øst. Lejrene var et spejl af samfundet, og som sådan et dæmonisk spejl, som millioner af uskyldige mennesker af alle nationaliteter passerede igennem, mange for aldrig at vende tilbage. De endte i stedet som ofre for uhæmmet magtbrynde, despoti og vilkårlighed. Forhold der tog sin begyndelse under Lenin for siden at nå uanede højder under Stalins knap 30-årige styre. Bogen fremstår vel researchet med talrige henvisninger, navne, skæbner, vidneudsagn m.v. om fængslinger, forhør, transporter, tilværelsen i lejrene i et ofte ekstremt, umenneskeligt klima, de daglige fornedrelser, oprør, flugtforsøg og endelig ikke mindst lejrenes betydning for den evigt skrantende sovjetiske planøkonomi. Lignende er før læst bl.a. i Solsjenitsyns bøger om Gulag, en forf. som AA dels ofte refererer til, dels synes at være ambivalent overfor. Ellers en grundig og minutiøs afhandling der nok fordrer et vist mål af historisk interesse og ikke mindst vedholdenhed af sin læser.