Guldalderdrøm og genifeber : essays fra romantikkens tid

Forfatteren, f.1930, blev dr.phil. i 1967 på en afhandling om H.C. Andersens fortællekunst. N.K. har med tiden skrevet et omfattende litteraturhistorisk værk, primært om HCA og hans samtid og giver med dette udvalg på 7 essays et tilbageblik på etaper af et lang forløb, alle med et æstetisk, idehistorisk eller filosofisk tema. Forf. har desuden et erklæret mål om, at der skal ligge et perspektiv, der rækker ind i den aktuelle kulturdebat, således at han placerer sig mellem traditionen og nutiden. Forsidens portrætter af HCA, Kierkegaard og Ingemann signalerer, at det primært er indenfor disse forfatterskaber N.K. veloplagt tager fat - det kan fx være parallelsteder hos HCA og Goethe eller modsætningen mellem hjerte(romantikken) og hjerne(oplysning) i 1840ernes danske digtning. Men også andre digtere er med, fx får Homers oversætter Chr. Wilster en slags oprejsning, idet hans 3 digtsamlinger tages under kyndig behandling. Bogens tyngde ligger dog fortsat hos HCA med temaer som arabesken, rejsemotivet som genre eller den virkeliggjorte drøm om social opstigen. Samtidig sættes de danske forfattere ind i en større tradition og sammenhæng ved at påvise udenlandske forbilleder. Velskrevet og interessant læsning for danskstuderende og den litterære feinschmecker.

Read the full assessment

Ca. halvdelen af bogens artikler har været trykt før i andre sammenhænge, men det er værdifuldt, at de nu samles her med de nye i en belysning af romantikkens og romantismens ideer. Titlen relaterer til romantismens opgør med højromantikkens dyrkelse af det digteriske geni som guddommeligt talerør, tematikken udfoldes i et godt, hidtil utrykt portræt af Chr. Wilster. De ikke tidligere trykte artikler behandler videre bl.a. Ingemann og hans danskhed og tager med væsentligt perspektiv temaer op, der tidligere er behandlet hos Kofoed, ikke mindst i hans H.C.Andersen studier og i hans værk fra 1999 om Arabesken og dens æstetiske former. "Der er både klassicistiske, romantiske og modernistiske elementer i H.C.Andersens digtning (...)", fastslår Kofoed. Han viser, at det arabeske hos Andersen ikke blot er litterære lån fra f.eks. Baggesen men også en egen åndsform. "Arabesken er et kort stykke prosa, som fantasien væver sammen til et mønster på tværs af tid og sted. Den er et stort eksperiment med sprængning af kategorierne tid, rum og kausalitet". Kofoed fremhæver bl.a. Fodreise..., 1829 og Billedbog uden billeder, 1839, som centrale til denne forståelse i dette værk, der altså knytter sig tæt til de tidligere med anvendelse som disse.

Read the full assessment