Books / fiction for children / roman

Guldbuddhaen


Description


Krimi. En Guld-Buddha statue er blevet stjålet. Topper og Samaya har et døgn til at finde den. Så går den vilde jagt gennem skumle kvarterer i København.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Sep. 2010

By

By

Mads Overmark

d. 10. Sep. 2010

Bogen henvender sig primært til drenge omkring 13-15 år, der ikke har lyst til bøger. Bogen kan anvendes som fritidslæsning eller som en del af en læsekursus for svage læsere i aldersgruppen. De kan godt få behov for voksenhjælp til at holde rede på handlingen.

Tredje udgivelse i serien Dingo. Ung roman, som henvender sig til læsere med behov for knald på handlingen. Det er der bestemt her - fra første side. Bogen har to hovedpersoner, som er hinandens modsætninger: Den forsigtige Topper og den handlekraftige, seje Samaya. Skæbnen fører dem sammen i København, hvor de må hjælpes ad med at stjæle en Buddha-statue tilbage fra en farlig forbryder. Et venskab opstår, og de kan også forfølge den fælles drøm om et nyt liv på egen hånd. Bogen er meget filmisk i sit udtryk med mange spring i tid og synsvinkel. Hvert afsnits overskrift er en angivelse af tid og sted. Noget børnene vil genkende fra mange politiserier. Illustrationerne er en kombination af foto og tegning, der på glimrende vis støtter fortællingen. Sproget passer fint til målgruppen.

Bogens komposition er ret enestående i forhold til de øvrige ungdoms-bøger i genren.

En velegnet bog til drenge, som ikke gider bøger. Fuld fart i handlingen og en sej pige bør have en vis appel.