Bogen henvender sig til historisk og politisk interesserede i venstrefløjen.
Seks forskere fremlægger dokumentation for pengeoverførslerne "moskvaguldet", som foregik mellem Sovjetunionen og de nordiske landes kommunistpartier i perioden 1917-1991. Herunder også forskellige måder at overføre midler: Kontant, materiel, skjult støtte osv. Det indledende afsnit sætter historien i en international sammenhæng. Det længste kapitel (ca. 80 sider) handler om Sverige, mens resten er fordelt på de øvrige fire lande. Bogen er udpræget faktaorienteret, uden at tage stilling. Emnet har fået en (kortvarig) fornyet interesse efter at DKPs sidste formand Ole Sohn blev minister i den nuværende regering og som sådan vidende om overførslerne. Bogen bygger på russiske og østtyske arkiver, bl.a. fra Sovjetunionens og Østtysklands Kommunistiske Partier og Komintern, som blev åbnet efter 1992, samt fra udtalelser fra og interviews med de involverede russere. 50 sider er noter, mens knap 50 sider er dokumenter. Bogen er let forståelig, men noget saglig og tør, og til tider opremsende.
I forhold til 1. udgaven fra 2001 er der to nye kapitler på i alt 15 sider. Det ene en nærmere gennemgang af fhv. DKP-formand Ole Sohns rolle (1987-91). Dette har været en sag i pressen. Det andet en meget kort præcisering vedr. Sverige. Bogen er et enkeltstående standardværk om emnet.
Forskningsarbejde som dokumenterer hvordan Sovjetunionen økonomisk holdt liv i de nordiske kommunistpartier.