Books / fiction for children / roman

Guldhornene


Description


Kirstens Svendsdatter har fundet to guldhorn, som hun gemmer i laden. Hun sender det ene horn til kongen, og når hun får sin findeløn, vil hendes fattige liv blive anderledes, tror hun.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Dec. 2008

By

By

Karsten Boll

d. 4. Dec. 2008

Elever fra 4. klasse (9-10 år) får en fin beskrivelse af det hierarki, der var i befolkningen for ca. 350 år siden i denne nye Dingo-serie Dingo. Historisk, også i serien Dingo. Blå. Bogen vil kunne bruges som fiktionslæsning i et emne om 1600-tallet.

Kirsten finder to guldhorn ude på marken i noget mudder. Hun skjuler dem i laden efter at have pudset dem med halmen. Kirsten viser storesøster Anna, som arbejder hos en købmand inde i byen, det ene horn. Hun foreslår, at de sender hornet til kongen, og så vil de få en findeløn, men der går lang tid, inden findelønnen kommer - et stykke stof. I skuffelse begraver Kirsten det lille horn igen. Et lidt anderledes forløb end den virkelige historie. Sprogligt velfortalt (lix 23). Illustrator Lars Pedersens farvelagte tegninger i lidt naivistisk stil understøtter fint historien.

Der er mange andre historiske fortællinger, som også har inspiration fra danmarkshistorien Gøngehøvdingen, Skipper Klement, Niels Ebbesen m.fl., men ikke i samme fiktive form som denne.

Dette er en udmærket bog til læsetræning for den historieinteresserede læser i 4.-5. klasse. Til selvlæsning.