Books / nonfiction / udstillingskataloger

GYS! Er den levende?


Description


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Udstillingskatalog der præsenterer danske og udenlandske kunstneres hyperrealistiske menneskeskulpturer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Feb. 2017

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 13. Feb. 2017

Katalog over Arkens udstilling med hyperrealistiske skulpturer, hvoraf flere er så veludførte, at de forekommer at være levende. For alle kunstinteresserede.

Arkens udstilling med hyperrealistiske skulpturer dokumenteres med et væld af illustrationer. Museumsinspektør ved Arken, Naja Rasmussen, giver i en introduktion til udstillingens tema en række eksempler fra litteratur og film på fx robotter og kunstig intelligens, der bliver et nyt grundvilkår for menneskeheden. Fertilitetsteknik, genteknologi og robotvidenskab udfordrer allerede grænserne for forståelsen af liv og død, og dette spændingsfelt udfordrer de hyperrealistiske skulpturer. Bogens anden store artikel er skrevet af Otto Letze, der er direktør for Institut für Kulturaustauch i Tübingen, som Arken samarbejder med.

Et spændende katalog med en række dragende illustrationer. Sammen med de velskrevne artikler vil bogen også være meget velegnet for fx dansk- og billedkunstundervisningen på mellemuddannelserne. Dette spændingsfelt mellem virkeligt og opdigtet er på en gang skræmmende og fascinerende, og med disse eksempler kan også unge blive tiltrukket af kunstens særlige funktion med at stille spørgsmål ved menneskets eksistens.

Den danske kunstner Kurt Trampedach manipulerede også med hverdagsrealismen, og nogle af hans figurer er også med på udstillingen. Andre værker kan ses i Mikael Wivels .



Information and editions