Books / nonfiction / øvelser

Ha' det bedre med fødderne


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Marianne Ree

d. 19. Dec. 2018

H.G. viser i den foreliggende bog, hvordan man kan genoptræne fødder, som p.g.a. brugen af forkert fodtøj er blevet pådraget diverse skader. Bogen er en nyudgivelse af forfatterindens Stærke fødder - smukke ben fra 1959. Teksten er for visse afsnits vedkommende omskrevet, medens andre er gengivet ord for ord efter den gamle udgave. På billedsiden er foretaget en gennemgribende fornyelse, således at bogen fremtræder i et stærkt illustreret og indbydende udstyr. Af indholdet er kun et enkelt afsnit om holdning og gang udeladt i den nye udgave, som overalt vil kunne erstatte den tidligere.


The libraries' assessment

d. 12. Oct. 2016

By

By

Jette Landberg

d. 12. Oct. 2016

Fem minutters daglige fodøvelser kan gøre underværker, og her kan man lære hvordan. En opdateret udgave af Gotveds klassiker fra 1972 for alle der vil have det godt med fødderne.

Først bringes både Gotveds oprindelige forord og et opdateret forord til 2016-udgaven. Teksten er den oprindelige, hvor Helle Gotved henvender sig direkte til læseren, tiltaleformen er dog ændret. Billedmaterialet er fornyet på nær et enkelt ikonisk billede af et par unge barfodsgængere på Strøget. Først gennemgås den ideelle fod, kredsløbets betydning og den klemte fod. Vi får 25 sider med øvelser, der ved en daglig kortvarig indsats kan afhjælpe mange fodproblemer. Til slut har Søren Ekman fra Gotvedinstituttet tilføjet et afsnit om løb og løbesko. Helle Gotved var gymnastikpædagog, leder af Gotvedinstituttet og forfatter til en lang række bøger om krop og bevægelse. Hun døde i 2006. Bogen har ikke været i handelen siden 1999.

En fin lille grundlæggende bog, der trods de mange år på bagen stadig holder og må regnes for en klassiker.

Tyske Heidi Schewes Styrk dine fødder har langt flere øvelser med i en mere overskuelig trin-for-trin form. Mange læsere vil dog foretrække Gotved, som har de helt grundliggende øvelser med.