Books / fiction / roman

Håbets land


Description


Dramatisk skildring af fattige ireres kamp mod englændernes brutale overherredømme i midten af 1800-tallet. I centrum står purunge, tapre Grace O'Malley, som efter et skrækkeligt ægteskab, og indblanding i den irske frihedsbevægelse, må flygte til Amerika.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. May 2003

By

By

Helle Winther Olsen

d. 6. May 2003

1. del af en historisk roman der foregår i Irland under den forfærdelige hungersnød i 1800-tallet. Års elendighed med brutal britisk besættelse og en kartoffelpest der ødelagde eksistensgrundlaget for så mange irere, gav grundstødet til den massive udvandring til USA - de unges land. Hovedpersonen er den populære og smukke bondepige Grace, hvis far hjælper hende til ægteskab med den engelske godsejer Bram på hvis jord familien træller. Fuld af forventning og i håb om at kunne hjælpe sin familie, træder Grace ind i et ægteskab der viser sig at være baseret på magt- og voldsanvendelse. Hendes opgave bliver at føde den søn der én gang for alle kan løse Brams økonomiske problemer, men som Grace ser ud til at have svært ved. Parallelt hermed udspilles i kulisserne et drama omkring den gryende oprørsbevægelse som Graces bror og gamle venner deltager i, og hvis betydning vokser i takt med kartoffelpesten. - Fortællingen grænser meget tæt op til trivigenren, men overlever på samme måde som en Bickmore ved sin medfølelse med personerne, sin historiske research og sin evne til at skildre en dramatisk tidsperiode, som vi i øvrigt ikke kan læse meget om på dansk Bogomslaget er ren anakronisme med et foto af en moderne kvinde i rullekravesweater!.