Absurde og humoristiske haikudigte om livet, det indre og ydre, det daglige og det særlige. For læsere af aforistiske og humoristiske digte.
Ole Bundgaard afslutter med "Haiku III" sin trilogi af haiku-samlinger, der til sammen tæller tæt på 1100 haikudigte skrevet over de sidste 25 år. "Haiku III" er en slags haiku-kalender med et digt til hver af årets 366 dage. Han eksperimenterer lidt med haiku-formen, men holder dog fast i 5-7-5 stavelser, nutid og at digtene i større eller mindre grad beskriver et stykke reel natur og en "begivenhed". Digtene er formet af livet, det indre og ydre, det daglige og det særlige spektakulære der i ny og næ sker. Katten er en gentagende gæst igennem digtsamlingen, i det hele taget leger han med gentagelser og skriver metadigte om sproget fx: "Jeg tvivler på om/ jeg er fortvivlet det er/ det fortvivlende".
Finurlige haikudigte, der på en umiddelbar måde sætter ord på livets og hverdagens små episoder og tanker fx "Jeg har lige købt/ en robotstøvsuger jeg/ mangler en god ven". Grundtonen i digtsamlingen er humoristisk, lun, absurd og satirisk. Der er flere fine digte, der formår at koble humoren og det eftertænksomme, men mange af digtene er desværre også hurtigt læst og hurtigt glemt.
Vil man læse en af de store japanske haikumestre kan Spurvedans og sneglegang365 - et år i haiku anbefales. 365 - et år i haiku af Kim Skotte er en anden haikusamling, der beskriver årets gangVil man læse en af de store japanske haikumestre kan Spurvedans og sneglegang anbefales. af Kim Skotte er en anden haikusamling, der beskriver årets gang.