Books / nonfiction / kogebøger

Hakket kød


Description


Opskrifter med hakket kød fra de klassiske hakkebøffer og frikadeller til de mere eksotiske som indiske koftas og lammespid.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Feb. 2010

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 25. Feb. 2010

En lille let kogebog, der henvender sig bredt til enhver, der står i køkkenet og tilbereder hverdagsmad i en kødspisende husholdning. Velegnet både til den unge, der er flyttet hjemmefra og til børnefamilierne.

Hakket kød er for mange indbegrebet af hverdagsmad. I bogen gives opskrifter på traditionelle retter som boller i karry, hakkebøf, millionbøf og spaghetti med kødsovs. Ligesom der gives stof til fornyelse med retter som indisk lammeret, koftas og kalkunfarserede auberginer. Også den unge uøvede udi køkkenkunsten kan her finde inspiration til en billig middag, som godt kan imponere forældre eller venner. Bogen indgår i en ny serie Gyldendals små kogebøger, som koster en 20'er, og derfor nok mere er tænkt som bøger, der skulle stå permanent på kogebogshylden i de små hjem. Forfatteren er kok og restauratør.

Der findes flere kogebøger med farsretter fx Anne Wilsons Lækre opskrifter med hakket kød, 1999 og flere andre.

Fyldte pandekager, paté, forloren hare og meget mere kan man finde opskrifter på samt inspiration til lidt mere utraditionelle retter med hakket kød. Ikke en bog, der bryder grænser.