Books / fiction for children / tegneserie

Hall of fame - Don Rosa. Bog 2


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. May 2005

By

By

Steffen Kronborg

d. 10. May 2005

Det første Don Rosa-bind i Hall of Fame-serien fokuserede på tegnerens debut som andetegner for Gladstone-forlaget. Bind 2 i den kronologiske udgivelsesrække rummer serier fra perioden 1988-90, hvor Rosa tegnede for flere forskellige forlag og desuden producerede flere historier, som han ikke både skrev og tegnede selv. Perioden betegner et vadested i karrieren, men var bestemt ikke uden kunstneriske landvindinger og højdepunkter. Som bogens forord beretter, kan Don Rosas værk inddeles i forskellige hovedkategorier, hvoraf den bedst kendte nok er Barks-fortsættelserne. Kategorien er her repræsenteret ved "Tilbage til Usleravnekrog" - en veloplagt og vittig videreførelse af Carl Barks' berømte fortælling om de firkantede æg. Men der er også andre fine eksempler på Rosas ambitiøse tegneseriekunst i den nye bog, hvor man tydeligt fornemmer tegnerens store engagement. Don Rosa kommenterer selv samtlige historier i bogen, der ud over tegneserierne også rummer diverse forsider og skitseeksempler samt en del baggrundsmateriale. En enkelt anke: det er forståeligt, at det kan være svært at oversætte de mange ordspil i teksten; men en bedre oversættelse af forordet ville have klædt dette Hall of Fame-bind betragteligt.