Hannah Arendt blev født i Hannover i 1906 som datter af en verdslig jødisk middelklassefamilie. Hun flygtede først til Paris og senere til USA som følge af nazistisk forfølgelse og fik i 1950 amerikansk statsborgerskab. Hun var meget påvirket af filosofferne Martin Heidegger og Karl Jaspers, og til trods for at Heidegger var medlem af nazipartiet bevarede hun et tæt forhold til ham det meste af livet. Hannah Arendt er kendt for at være helt sig selv, kompromisløs og kontroversiel både i filosofisk og politisk sammenhæng. Flere af hendes bøger er oversat til dansk - de fleste i 70'erne.Om vold, tænkning og moral er udkommet i 1998. I en tid præget af vold og terror er flere af hendes tanker stadig aktuelle, og bogen, hvis forfatter er filosof og rektor ved Humanistisk Akademi i Oslo, er en fin introduktion til Hannah Arendts liv og beskriver de vigtigste træk ved hendes tænkning.