Books / fiction for children / roman

Hannibal


Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Henrik Munch Halvorsen

2006

Bogen er skrevet i et letlæst sprog, præget af megen dialog og med et lix-tal på 18. Da det er en historisk fortælling, indeholder bogen en del svære stednavne, personnavne og udtryk. Derfor kan bogen først læses af børn fra ca. 11 år, på trods af det lave lix-tal. Bogen henvender sig overvejende til historisk interesserede børn og unge, men også svage voksne læsere kan have udbytte af bogen..

Hannibal er femte udgivelse i serien Historiens største. Serien er godt modtaget blandt især unge drenge, som dog er endnu mere begejstrede for forfatterens bidrag til serien Let gys. Preben Winther står for illustrationerne til begge serier. Illustrationerne består af sorte streg- og kultegninger, som er en blanding af stemningsskabende billeder, der understøtter teksten samt historisk korrekte personportrætter. Bogen er en historisk roman, skrevet i et letlæst sprog med megen dialog. Vi følger Karthagos hærfører Hannibal fra han som barn afgiver løfte om at hade romerne, til han begår selvmord ved at drikke gift for at undgå at blive taget til fange af romerne. Herved får vi en kort indførsel i den 1. puniske krig samt en mere udførlig gennemgang af den 2. puniske krig. Bagerst i bogen findes en tidstavle samt relevant kortmateriale..

Denne udgivelse dækker helt klart et behov, da jeg kan ikke finde anden relevant litteratur om hærføreren Hannibal i romanform for målgruppen. Der findes dog historiske opslag i bøger om de puniske krige eller om romerriget..

Hannibal er en udmærket letlæst historisk roman. Bogen dækker et behov for letlæst litteratur om en af historiens store hærførere og vil blive lige så godt modtaget blandt målgruppen som seriens øvrige titler.