Books / fiction for children / roman

Florence Nightingale


Description


Sygeplejersken Florence Nightingale reddede mange soldaters liv under Krimkrigen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Dec. 2009

By

By

Bodil Pedersen

d. 15. Dec. 2009

Bog nr. 12 i serien om Historiens største, der bl.a. omfatter bøger om Napoleon, Gandhi og Luther King. Primært relevant for børn fra 10-14 år som supplement til historieundervisning og til projektarbejde.

Bogen handler om en fascinerende personlighed, overklassekvinden, der vælger at vie sit liv til sygeplejen. Florence Nightingales opvækst, baggrund og liv beskrives med fokus på kontrasten mellem hendes egne fremtidsdrømme og familiens ambitioner. I fiktionens ramme fortælles om hverdagen på hospitalet under Krim-krigen (1853-56), om ideerne om sygepleje og de hygiejniske tiltag. Der veksles mellem beskrivelser via en let dramatisk fortællerstemme og megen direkte tale. Sort-hvide illustrationer er med til at anslå stemningen.

Målgruppen får her et førstehåndsindtryk af en stor personlighed i letlæst form.

Det spændende indhold kan fungere som en appetitvækker til at søge yderligere oplysninger om hovedpersonen - til at kunne skelne mellem myte og virkelighed. Det ville have været en stor fordel med ordforklaringer og eller faktabokse undervejs, ikke mindst af hensyn til den historiske sammenhæng. Bogen mikser fakta og fiktion. Hvad er hvad? Hvilken genre befinder vi os i? Bagsideteksten fortæller meget præcist om bogens indhold. Jeg savner en ekstra korrekturlæsning.