Den primære målgruppe er elever med fysik på ungdomsuddannelserne, der her får et godt hjælpemiddel til løsning af opgaver og til at få repeteret pensum.
Niels Elbrønd Hansen underviser i astronomi, fysik og matematik på gymnasiet, og Henry Nørgaard er bl.a. forfatter til lærebøger og undervisningsmaterialer til gymnasiebrug. I bogen gennemgår de nogle grundlæggende begreber og love inden for områderne termisk energi, elektricitet, bølger, mekanik, atomfysik, kernefysik, astronomi. Desuden er der afsnit om fysiske størrelser og enheder og om behandling af data. Der er mange eksempler og opgaver undervejs efter de enkelte kapitler, og med en samlet facitliste og et stikordsregister bagest. Layoutet er godt og overskueligt.
Lars Pedersen Fysik 112 : førstehjælp til formler, 2007, har samme målgruppe, men har mere karakter af en egentlig formelsamling.
Grundlæggende begreber og love inden for fysikkens verden bliver her forklaret på en overskuelig måde med tilhørende eksempler og opgaver. Først og fremmest til brug for eleverne på ungdomsuddannelserne, men også til gavn for andre der vil have opfrisket deres fysik.