Books / nonfiction

Har Gud vinger? : børns religiøse spørgsmål


Description


Udover at tegne et billede af, hvordan børns religiøsitet udfolder sig i takt med samspillet med deres omverden, giver forfatteren en række praktiske forslag til, hvordan kristne forældre og andre voksne kan tale med børn om religiøse spørgsmål.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Nov. 2005

By

By

Lise Lotte Larsen

d. 25. Nov. 2005

Der kommer mange bøger om mange aspekter af børns opvækst. Men denne har valgt en næsten tom niche: børn og religion. Den er skrevet med kristendommen som udgangspunkt, men dels er den åben og tolerant i forhold til andre religioner, og dels er det dens pointe, at det er vigtigt at voksne forholder sig åbent og rummeligt i forhold til børns religiøse overvejelser, der ikke nødvendigvis er formet af kristne skabeloner. Så den kan anvendes bredt af såvel kristent troende som ikke troende og anderledes troende forældre og pædagoger, der ønsker en let introduktion til emnet. Bogen har selv en god, tankevækkende begrundelse for, hvorfor der måske i både hjem og institutioner burde være mere fokus på børn som væsner, der på lige fod med voksne og ofte fra originale synsvinkler undrer sig over livets store spørgsmål. Det at vælge religionen fra i forhold til børn er ikke mere neutralt end at vælge den til, fordi det risikerer at skabe et tomrum der kan føles tabubelagt for barnet og derfor forhindrer det i at tale om det, det tror på og undres over. Fremstillingen er letflydende og med mange eksempler på børns samtaler med andre børn eller voksne. Så selvom bogen tydeligvis bygger på læsning af akademisk litteratur, er den ret konkret og praktisk i sit sigte. Bagest fine henvisninger til både litteratur, musik, film, oplevelser og links. Fin lille bog til (foreløbig?) smal målgruppe.



Information and editions