Udsatte børn : et helhedsperspektiv
Denne bog er skrevet for at inspirere til flere samtaler med børn, som har det svært. Gennem flere og bedre samtaler med børnene vil vi kunne få en dybere indsigt i deres perspektiver og behov, og derved vil vi kunne forbedre vores omsorg for dem. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med børn inden for det sociale, det familieretlige og det strafferetlige område samt til studerende på de pågældende uddannelser. Den vil især være relevant for de fagfolk, som møder børnene og deres nærmeste i sammenhænge, hvor der skal træffes beslutninger - i hjemmet, i plejefamilier og på institutioner. Forfatteren præsenterer et kommunikationsteoretisk perspektiv på børns oplevelse, selvforståelse og udvikling og anviser retningslinjer for, hvordan man i forskellige professionelle roller udvikler kontakten og dialogen med barnet. Bogen er rigt forsynet med eksempler fra forskellige samtalesituationer med børn. I professionelt arbejde skal der være en god sammenhæng mellem teori og praksis, ikke mindst for at opnå en høj etisk standard i arbejdet. Denne 3. udgave bygger i højere grad på erfaringer fra et meget bredt udsnit af fagpersoner i forskellige roller. Tilsvarende er der større variation i de temaer og sammenhænge, der behandles. Dybtgående interaktionsanalyser af samtaler med børn og unge har gjort det muligt at fremhæve de metodiske principper, som synes at være virksomme.