Books / fiction for children / roman

Hard love


Description


Ca. 17-årige John har efter forældrenes skilsmisse haft svært ved at vise sine følelser. Da han i Boston møder den jævnaldrende, lesbiske Marisol, åbner han sig op, men kan han nøjes med venskab?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 22. Nov. 2001

By

By

Elin Søborg

d. 22. Nov. 2001

Dette er den amerikanske forfatters første bog på dansk. Den ca. 17-årige John møder i Boston den jævnaldrende Marisol, som også skriver zines, nogle små hefter med egne digte og prosatekster. Den fælles interesse bringer de to følelsesmæssigt sarte unge sammen i et tøvende venskab, der for John udvikler sig til en smertefuld kærlighed til den lesbiske Marisol. Det er John, der fortæller historien, og hans usikkerhed og søgen efter følelser fra de skilte, selvcentrerede forældre og den nørdede ven står som hovedmotivet, men også skriverierne og det at omgås homoseksuelle står stærkt og positivt. Det er en klog og velskrevet roman om det problematiske i at gøre sig af barndommens traumer og få styr på sit følelsesliv og sin selvfølelse, og den vil utvivlsomt tale mest til den ældre del af ungdomsgruppen fra ca. 15 år og op.


The libraries' assessment

d. 22. Nov. 2001

By

By

Bodil Pedersen (skole)

d. 22. Nov. 2001

Endnu en “grå” variation over temaet identitet og hvem-er-jeg-problematik? Titlen på denne ungdomsbog refererer til den umulige kærlighed. Jegpersonen, Johnny alias Gio, fortæller om en periode i sit liv, hvor han efter forældrenes skilsmisse forsøger at frigøre sig fra sin neurotiske moder og sin selvcentrerede far, som han selv udtrykker det. Han beskriver sig selv som en naiv heterofyr. Da han møder den lesbiske pige Marisol ændres hans liv. Det udvikler sig til forelskelse fra hans side. De er begge zinesskribenter og fascinerede af ord. Zines er hjemmelavede blade, hvor man kun skriver sine egne ting. De udveksler zines og opbygger et stærkt venskab bl.a. båret af dyb samhørighed og fælles følelse af svigt fra omverdenen og familien. Bogen veksler mellem beskrivelser af følelser, refleksioner, tanker og samtaler og mellem citater fra personernes digte og zines. Begge hovedpersoner gennemgår en udvikling undervejs. Først mod slutningen nærmer der sig en afklaring. De tør igen stole på nogen. Bogen er velskrevet, men jeg savner nerve og drive. Dens cirklen omkring det følelsesmæssige og boren i refleksioner fylder utrolig meget. Forsiden anslår den lidt dystre stemning. Til selvlæsning fra 14 år.



Information and editions