Denne roman fik kritikerprisen i Norge 2002. Forfatteren har udgivet flere, og dette er hendes første i dansk oversættelse. Den handler helt basalt om død. Om en 16-årig klog og ansvarlig pige, Ebba, der en sommermorgen går ud til et elsket sted i skoven og hænger sig. Bogen består af to monologer. Forældrene søger hver for sig henvendt til Ebba at klarlægge deres forholds forløb. Jeg håber, en evt. dansk lydbog bliver indlæst som den norske, med forskellige i "rollerne". Forældrene Johan og Judith fandt i hinanden den store altopslugende kærlighed. Men hvorfor ændredes alt? De giver hver især et bud i deres skildring, der centreres om begravelsesdagen. Judith siger et sted om Johan, at han "bruger ordene til at tænke med", hun føler i stedet, at "hjertet ved altid hvad det vil". Personligt finder jeg billedet af Johan mest levende. Judith karakteriseres mest som den følelsesstyrede kunstner. Men selve behandlingen af det svære emne: et barn, der ikke vil leve, er god og indfølende. Der er ikke noget svar på hvorfor? Ebbas brev til sin lille halvsøster er det nærmeste, man kommer. Det er en letlæst bog om et svært emne.