Heba

"Lowlys debutalbum udforsker hverdagsagtige temaer gennem drømmende lydlandskaber, men de håbefulde musikalske toner bliver i sig selv lidt grå i længden. Selvom albummet bærer præg af en bevidst legesyg eklekticisme i forhold til forskellige genremæssige virkemidler, fra indie- og electro-pop til r&b, er Lowlys debutalbum også lettere forudsigeligt. Heba er velproduceret drømmepop, som målgruppen sikkert vil omfavne".

"Delicate but agile voices dip and swoop across witty and minimal electronic soundscapes. Recent single Deer Eyes is meltingly beautiful, a mood of gently brooding menace opening up into a glorious, Kate Bush-like chorus. - CD of the week".

Read review

"On Heba, Lowly's debut LP, the band takes a quantum leap forward. Opener "Still Life" taps into universal feelings of sadness and isolation with such power it would be unbearable if the music supporting it weren't so beautiful. "Still Life" captures that moment when one becomes aware that a relationship is doomed".

Read review

"Med dådyrøjne stirrer vi på Lowly, der blænder os med deres strålende originalitet. Der er et utroligt klarsyn over at kunne præstere en så velkomponeret debutplade, der lyder som intet andet end Lowly. De bløde trommemiks, den omfavnende synthesizer og Nanna Schannongs og Soffie Viemoses hæse, unisone vokal driller os. De spiller bold op ad klassiske elementer og tager os med på en himmelflugt til et spacet univers. Sangen "Deer Eyes" er en ægte popgenialitet, og de andre numre holder sig i en perfekt balance mellem pop og noget, vi ikke helt kan definere, fordi det ikke lyder som noget, vi kender".

Read review

"Heba, the debut album from Lowly, arrives described as "noise pop", a compound that can take many different forms involving some combination of sonic pleasure and anxiety ... So where does Lowly's Heba fit into this ever-shifting brand of "noise pop"? Nowhere, really, and that's a good thing. Heba is a studio album; a studied album; a Scandinavian album. To seasoned ears, the voices of Heba are the latest dot for a line traced from ABBA to 4AD to Bjork to Nina Persson to Goldfrapp and early Knife. The music and production are what "trip-hop" might have become were the genre not so overdone in a previous generation. So the vocals, melodies, and beats of Heba are not groundbreaking. But the group is skilled at assembling these pieces and communicating some fresh ideas about the shape of pop to come".

Read review

"Uden sammenligning i øvrigt kan den aarhusianske kvintet noget af det samme [som Björks »Vespertine« eller Efterklangs »Piramida«], når det kommer til at skabe frostklare musikalske rum fulde af pirrende musikalske teksturer og arrangementer, der på én gang føles luftige og nøjsomt detaljerede. Det er en musik, man kan træde ind i, beundre detaljerne i, lade sig forføre af. F. eks. af den hypermelodiøse tostemmige sirenesang fra gruppens to sangerinder, Sarah Schannong og Soffie Viemose. Af Kasper Staubs arsenal af smukt duvende, evigt changerende synthesizer-klange og digitale manipulationer. Eller af Steffen Lundtofts intrikate rytmer, der er forløst i en meget vellykket trommeproduktion ... Var det ikke, fordi vi i Danmark allerede er begunstiget med musikalsk beslægtede grupper som Irah, Ice Cream Cathedral og måske i lidt mindre grad Chinah, ville jeg sige, at vi her havde at gøre med et unikt talent på den alternative danske pophimmel".

Read review

"Lowlys debutalbum er indtagende. Tilstrækkelig knirkende i vokalen og hånddrejet elektronisk til ikke at være for pæn og med luftig balance mellem synth, antydet støj og præcist doseret bas og tromme. De sammensatte arrangementer er meget mere helstøbte end ep'en fra 2015. Men med plads til lommehelikopterlyd på 'Deer Eyes' og morsepop på 'No Hands'. 'Still Life', 'Stubborn Day' og 'Word' er de stærkeste på et lovende album, der måske risikerer at lande for meget midt imellem pop og kunst til at brage igennem nogen af stederne".

Read review

"Aarhusianske Spot Festival er et af de steder, hvor udenlandske branchefolk opsøger dansk musik, og det var efter sigende her, at grundlæggeren af det anerkendte engelske pladeselskab Bella Union, Simon Raymonde, opdagede den purunge kvintet Lowly ... Musikken vidner om selvstændighed og personlighed, men man undgår på grund af de drømmeagtige elementer ikke at tænke tilbage på et band som britiske Cocteau Twins - hvor Simon Raymonde var et af medlemmerne. Det er en styrke ved Lowly, at sangerinderne modent og modigt tør træde i karakter som helt afgørende budbringere, og fremadrettet bør deres position blive endnu mere dominerende. Det er mestendels også en styrke, at kvintetten er så nysgerrig efter at lade arrangementerne stikke af undervejs. Dermed kommer albummet i mindre grad til at gentage sig selv".

Read review