Books / fiction for children / sjove bøger

Hej! Jeg hedder Rasmus Klump


Description


Billedbog. Mød Rasmus Klump og hans venner, der spiser pandekager, sejler til fjerne lande, fisker, bygger, fortæller historier og har det sjovt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. June 2011

By

By

Inger Søndergaard

d. 20. June 2011

En lille glad og farvestrålende billedbog med tykke papsider i et aflangt format, hvor Rasmus Klump via bogens udskæring vinker sine små læsere indenfor. Bogen er en enkel og underholdende introduktion til Rasmus Klump-universet for børn i alderen 2-6 år.

Billedbogen fortæller små korte episoder om Rasmus Klump og hans 6 venner og de sjove ting, de laver sammen. De sejler med det gode skib Mary, Mor bager pandekager, Rasmus bygger med Pingu og Pelle, fisker og hører på Skægs historier, han besøger Milles hatteforretning og spiser pandekager, før de tager på nye eventyr. Hver side fortæller sin egen historie, den eneste sammenhæng i handlingen er pandekagerne, der bliver bagt, før de bliver spist. Per Sanderhage har skrevet en del Rasmus Klump-bøger, især for lidt ældre børn sammen med Henrik Rehr, der også er en flittig Rasmus Klump-forfatter. Denne er illustreret af Thierry Capezzone, som ikke tidligere har tegnet Rasmus Klump, men billedlæserne vil ikke kunne se forskellen. Farverne er stærke, og figurerne er markante og vellignende.

Der findes efterhånden en mængde billedbøger om Rasmus Klump. Blandt de nyeste for samme målgruppe kan denne sammenlignes med Rasmus Klump leger gemmeleg, 2011, eller På besøg hos Rasmus Klump, 2010, som sigter mere pædagogisk på at lære ord eller gå på opdagelse.

En sød lille Klump bog i mængden, som ikke vil komme til at tilbringe meget tid i billedbogssamlingerne. Den vil fornøje alle små Klump-fans.