Books / fiction for children / hulbøger

Rasmus Klump leger gemmeleg


Description


Billedbog. Rasmus Klumps mor har bagt en kæmpe portion pandekager, men der er ingen til at spise dem. Klump og vennerne leger nemlig gemmeleg. Hjælp Rasmus Klumps mor med at finde Klump og vennerne, så de kan komme hjem og spise pandekager.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. May 2011

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 2. May 2011

Billedbog i et handy lille aflangt format, med udstandsede huller, der vil tiltrække små fans af Rasmus Klump mellem 2-5 år.

Rasmus Klumps mor har bagt en kæmpe portion pandekager, men der er ingen til at spise dem. Klump og vennerne leger nemlig gemmeleg. Her kan man som læser hjælpe Rasmus Klumps mor med at finde Klump og vennerne, så de kan komme hjem og spise pandekager. Ved hjælp af udstandsede huller, får vi lige en lille snert af, hvad der gemmer sig på den næste side, og gættelegen kan begynde. I bogens meget enkle stil gemmer sig alligevel mange detaljer, der kan kigges på, snakkes om og ledes efter. Teksten er forholdsvis kort, mundret og leger med gentagelser. Illustratoren har tidligere tegnet Rasmus Klump sejler jorden rundt, 2010, og samme stil fortsætter her, i glade illustrationer med de elskede og kendte figurer, hvor farverne er klare, stærke og varme. Siderne er i tykt pap og de udstandsede huller kan sagtens klare små stærke fingre.

Der er efterhånden kommet en hel del nye billedbøger med Rasmus Klump. Denne billedbog står distancen rigtig fint, og er den positive og hyggelige oplevelse, som en Rasmus Klump bog skal være.

Endnu en sød lille Klump bog i rækken - en bog, som ikke vil komme til at tilbringe meget tid på bibliotekerne - små fans vil hurtigt snuppe den.