Denne forfatter placerer vi nok mest sidst i 70'erne og først i 80'erne med bøger om kvinderoller i det britiske samfundssystem, meget velskrevne, men immervæk "kvindebøger". Nu blæses alle vanemæssige ideer væk; her er en god historie, der tager temperaturen på hele England lige nu, så man knapt kan slippe taget i den. Vi får præsenteret 3 søskende, voksne, midaldrende og med hver deres familie, karriere og sociale mønster. Her er etniske marginalgrupper; her er magtens, økonomiens og markedets troldmænd; her endevendes vores forbrug af naturen; her er socialt bevidste individer, men hvordan med deres egne børn? Beskrivelsen af bogens børn og unge og deres livsopfattelser er nogle af de bedste i bogen, hvis hovedtema er det retfærdige samfund, eksisterer det overhovedet? De tre hovedfigurers mor, en exentrisk gammel dame, har forskanset sig i et kæmpehus langt ude på heden og skriver vistnok sine erindringer, hvad vil der komme for dagen? Personerne står lyslevende, de skildres indefra for så pludselig at have fortælleren stående på afstand. Det er en bog, der må kunne fængsle en bred læsergruppe.